H

Undervisning

Undervisning i Horsens Harmonikaklub

Sammen med FOF Rosing Ræderske tilbydes undervisning på alle niveauer. Klubbens undervisning foregår på Højvangskolen, Højvangsallé 20 i Horsens. Alt nodemateriale er gratis.

Når du tilmelder dig undervisningen, bliver du automatisk medlem af Horsens Harmonikaklub, som samtidig tilbyder en række klubaktiviteter: Samspil, klubaftener, elevkoncert mv. Klubkontingentet koster 110 kr., som betales til Horsens Harmonikaklub. Der er også mulighed for at leje en harmonika gennem klubben, hvis du modtager undervisning.

Tilmelding kan enten ske via FOF, ved at kontakte klubben gennem denne hjemmeside eller ved direkte kontakt til klubbens undervisere, som også kan rådgive dig om hvilket hold, du skal tilmelde dig.  
Spilleglæde i Horsens Harmonikaklub
I Horsens Harmonika Klub har du mulighed for at deltage på et hold, der passer til dine forudsætninger - hvad enten du er nybegynder, øvet eller meget rutineret.
Som nybegynder kan du spille din første melodi efter første lektion - og derefter går det "slaw i slaw".

Du lærer noder, at spille både bas og diskant - samt at spille sammen med andre.


Nøgleordene i undervisningen er at give eleverne et bredt musikalsk grundlag. Vi spiller musikstykker i mange forskellige genrer - spændende lige fra rytmisk musik og traditionel folkemusik - til bl.a. evergreens, sydamerikanske rytmer og klassisk.


Undervisningen omfatter nodelære, harmonisering og lettere teori, samt spil i flere stemmer. På de videregående hold arbejder vi også med udformning af det musikalske udtryk.


I det hele taget vil vi gerne give både inspiration og spilleglæde til "harmonika-folket" - og så kan du være sikker på, at der også er plads til både hyggeligt samvær, skøre påfund og andre mere eller mindre musikalske indslag!